Dette er tekstversionen af Nyhedsbrev 3 - juni 2020
Klik her for at komme til den grafiske version af Nyhedsbrev 3 - juni 2020

#000000


Nyhedsbrev 3 - juni 2020

Satspuljeprojektet Fremskudt funktion er nu halvvejs inde i den 3-årige projekt- periode, og her følger en status på projektet med fokus på succesfuld omlægning til digitale sparringsmøder, som også har givet praktiserende læger bedre mulighed for at deltage, samarbejde med frivillige organisationer, erfaringer fra de første forældrekurser og en ny kommende projektmedarbejder med ”flyver”-funktion.

Sparringsmøder på video

Da Covid-19 situationen i marts ændrede vikårene for samarbejdet i sparringsteamsene fandt projektmedarbejderne fra kommuner og børne- og ungdomspsykiatri hurtigt nye veje i samarbejdet. Det førte til en hurtig omstilling til digitale møder, hvor deltagerne mødtes via video. Omstillingen har været en stor succes, og det er lykkedes at holde kadencen oppe i antallet af børn, unge og familier med mistrivsel, der er kommet på møde i de forskellige sparringsteams. Efter et fald i marts er antallet af sager pr. måned i april og maj 2020 på det højeste niveau i hele projektperioden.

Graf over antal sager på sparringsteams i projektperioden

- Folk har virkelig vist sig løsningsorienterede. Mange af sagerne, vi har behandlet, er børn og unge, hvor der ikke er fundet nogle diagnoser efter et udredningsforløb i psykiatrien. Jeg ved, at forældrene har været lettet over, at der er sket noget i en periode, hvor det ellers ikke har virket muligt, siger Karina Bregendahl-Rafn, der er psykolog hos Børne- og Ungdomspsykiatri Odense og tilknyttet projektet som regional projektmedarbejder.

I Svendborg Kommune har videomøderne også været en succes, hvor særligt fleksibiliteten i at kunne holde møderne hjemmefra bliver fremhævet.

- Videomøderne er gået rigtig fint. Hele projektet er så stor en styrke, fordi vi alle sammen sidder der for at byde ind og give forældrene, som er i en svær situation, nogle råd og sparring. Der er ikke noget med geografisk distance, og vi har sparret tid. Samtidig har det givet forældrene noget ro, at de kan sidde hjemme i egen stue, fortæller Heidi Brejnholt, Fremskudt socialrådgiver fra Svendborg Kommune.

Også fremadrettet skal der være fokus på at udnytte fordelene ved at holde sparringsteammøder og andre samarbejdsmøder i projektet over video. Når der ikke skal tages højde for transporttid bliver møderne mere tilgængelige, og det giver fleksibilitet i planlægningen, når mødernes kan tilgås fra forskellige lokationer.

Praktiserende læger til sparringsteammøder

Den øgede fleksibilitet til videomøderne er ikke kun kommet forældre til gode. I projektet deltager en række kommunale og regionale fagfolk. Praktiserende læger må meget gerne deltage i møderne, men det er sjældent, de har deltaget i de tværfaglige møder af praktiske årsager. Under covid-19 har praktiserende læge Cees Stavenuiter deltaget i et sparringsteammøde via video.

- Video-muligheden gjorde det meget mere fleksibelt for mig. Jeg tror generelt, læger har udfordringer med at finde tid til at deltage i møderne, fordi der er kørselstid, men når vi kan være med på video, tror jeg flere vil deltage, fortæller Cees Stavenuiter.

Ifølge Karina Bregendahl-Rafn er der stor værdi i at få praktiserende læger med til møderne.

- Vi prøver i projektet at bløde grænserne op mellem eksempelvis læge, kommune og psykiatri. Lægen er tit en isoleret part, der møder familien ud fra, hvad familien fortæller. Og der kan ofte mangle nuancer, fordi familien naturligt står i en svær situation. Ved at deltage i sparringsteammødet får lægen et indtryk af, hvad der er arbejdet med og et meget bredere indblik i barnets og familiens situation. I sidste ende håber vi selvfølgelig på, at flere praktiserende læger vil deltage i møderne og i samarbejdet, fortæller hun.

Øget samarbejde med frivillige organisationer

Der er nu udmøntet projektmidler til at indgå samarbejdsaftaler med frivillige organisationer, som har tilbud til målgruppen for Fremskudt funktion. Det har været vigtigt for styregruppen, at samarbejdet med frivillige organisationer styrker brobygningen til et godt hverdagsliv med fritidsaktiviteter og sunde fællesskaber, der kan forebygge mistrivsel hos de børn, unge og familier, der er i kontakt med de lokale sparringsteams. Der er opstartet dialog med Røde Kors – familieven, Broen Danmark, Headspace, Girltalk.dk, Børns Voksenvenner, og Ventilen om et øget samarbejde. I løbet af juni måned forventes samarbejdsaftalerne at være beskrevet.

Der er reserveret et mindre beløb til at understøtte nye lokale samarbejder mellem frivillige organisationer og kommune/sparringsteam, hvor udbuddet af tilbud fra frivillige foreninger ikke er så stort, eller hvor specifikke behov kalder på etablering af nye tilbud. Der er indgået et sådant samarbejde mellem den lokale forening Selvhjælp Sydvest i Tønder Kommune og projektet. Formålet med samarbejdet er at etablere nye selvhjælpsgrupper målrettet børn og unge, da der i dag mangler tilbud af den type.

Forældrekurser

I flere kommuner er der i løbet af første kvartal af 2020 gennemført de første forældrekurser. Målgruppen for forældrekurserne er forældre til børn, som er henvist til psykiatrien, men hvor barnet ikke er i målgruppen.

Gitte Matthiesen er sygeplejerske og har mange års erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien. Hun er ansat som projektmedarbejder i Fremskudt Funktion, og hun har sammen med sin kollega Anne-Marie Laier og lokale PPR-Psykologer i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa været igennem en længere proces om planlægning af forældrekurser. De første kurser er afholdt i Aabenraa med forskellige temaer.

- Mine kollegaer i ambulatorieret er positive over, at de kan tilbyde forældrene et forældrekursus, når deres sag er afsluttet. Tilbagemeldingerne på det sidste forældrekursus har været positive. På det kursus besluttede vi at sidde rundt om bordet sammen med forældrene og gå i dialog. Der var bl.a. en PPR-Psykolog, UU-vejleder og socialrådgiver med. Forældrene syntes, det var godt at få indblik i systemet, og hvordan de kommunale tilbud fungerer i praksis, siger Gitte Matthiesen.

Ny medarbejder med ”flyver”-funktion skal hjælpe sparringsteams med ventetid

På grund af stigende interesse for projektet er der flere kommuner, som oplever ventetid i forhold til at få sager på sparringsteammøderne. Blandt andet derfor tilknyttes der fra august 2020 en ny regional projektmedarbejder i en ”flyver”-funktion, hvor medarbejderen skal rundt til de forskellige kommuner, alt efter hvor der er behov for ekstra kapacitet. Med arbejdsopgaver i kommuner i hele regionen er den nye medarbejder med til at sikre en stor fleksibilitet i forhold til den store variation, der kan være i antal sager i de enkelte kommuner.

På styregruppemødet i februar blev det også besluttet at afsætte midler til, at andre faggrupper kan blive kompenseret for deres tidsforbrug i forbindelse med sparringsteammøderne. Midlerne er reserveret til de kommuner, hvor der er venteliste for at få sager på møderne.

 


Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk